Tjekliste til de virksomheder, der vil erstatte de jomfruelige stoffer med cirkulære stoffer
Det kan være virksomheder, der producerer kemiske produkter - I skal overveje, om I kan erstatte:
- Råvarer f.eks. i en færdig blanding i f.eks. lim, maling, rengøringsmidler, tømidler
- Til neutralisering af spildevand
- Til rensning af procesudstyr
- Andre formål
Indgangen til at erstatte et jomfrueligt stof med et tilsvarende cirkulært kan være en henvendelse fra en virksomhed, der gerne vil i gang med at markedsføre et cirkulært stof. Det kan være fra jeres distributør, der ved, at I anvender et stof, hvor et cirkulært er tilgængeligt eller fra en recycler.
- Indledende vil det være godt at etablere et tværfagligt samarbejde internt i jeres virksomhed, så alle de vinkler, der skal være i overgangen til de cirkulære stoffer, bliver vendt.
- I dette tværfaglige samarbejde kan det anbefales, at følgende funktioner inddrages:
- Virksomhedens ledelse
- Indkøbsfunktionen
- Miljø, herunder de der varetaget det regulatoriske arbejde
- CSR-funktionen
- Udvikling
- Ansvarlig for produktion
- Markedsføring
- I skal sikre jer, at det cirkulære stof lever op til jeres kravsspecifikationer, og at der ikke er urenheder, som kan genere jeres færdige produkt. I har i forvejen kravs-specifikationer til de stoffer, der skal indgå f.eks. i jeres formulationer. Disse vil være naturlige som udgangspunkt, da de skal opfyldes uanset om stoffet er jomfrueligt eller cirkulært.
- Det er ligeledes vigtigt, at I får en afklaring af, hvor store mængder leverandøren af de cirkulære stoffer kan levere, hvor ofte og hvor kontinuerligt, og hvordan det passer ind i jeres produktionsgange, så I har grundlag for internt at afklare, om I ved brug af cirkulære stoffer kan opfylde jeres egne kunders krav om levering.
- Det centrale er, at det cirkulære stof er omfattet af REACH og CLP-forordningerne og ikke længere er omfattet af affaldslovgivningen.
- Dette er vigtigt i forhold til jeres mærkning af den færdige blanding, i jeres dialog med jeres tilsynsmyndighed og til jeres eventuelle miljøgodkendelse.
En uddybning finder I på dette link.
- I forbindelse med en aftale med en eller flere I kan indkøbe cirkulære stoffer fra er det vigtigt at have kontraktforholdene på plads lige som I vil have det ved indkøb af jomfruelige stoffer.