Generalforsamling & temadag 2025


Vi glæder os til at mødes til generalforsamling og temadag 2025 d. 18. marts 2025 på Comwell Kongebrogaarden i Middelfart. Vi ser frem til en indholdsrig dag med generalforsamling og spændende oplæg med fokus på EU’s geopolitiske situation, lækker forplejning og kollegialt samvær.

Se den officielle invitation til generalforsamling og temadag 2025.

Du kan se dagens spændende program nedenfor:

Hvad sker der i EU? Ny Kommission, nyt Parlament og udfordringer ift. den geopolitiske situation v/Andreas Geertsen, EU-chef i Bruxelles, Dansk Erhverv  

EU står overfor en tid med store forandringer og udfordringer:  

  • Hvilke prioriteter har den nye EU-Kommission og Parlamentet? 
  • Hvordan håndterer EU geopolitiske spændinger herunder med en ny amerikansk præsident og den sikkerhedspolitiske situation i verden? 
  • Hvad betyder det tyske valg og udviklingen i medlemslandene for EU-samarbejdet? 
  • Hvilke konsekvenser kan det få for danske og globale virksomheder? 
  • Hvordan kan Danmark udnytte sit EU-formandskab i efteråret 2025? 

Andreas Geertsen, EU-chef i Dansk Erhverv, giver et indblik i den aktuelle udvikling i EU, samt hvordan globale geopolitiske strømninger påvirker europæiske markeder og politikker. Han vil også præsentere et overblik over Kommissionens nye arbejdsprogram og dets samspil med Parlamentets politiske prioriteter og arbejdsgange. Desuden vil Andreas fortælle om betydningen af et dansk EU-formandskab i efteråret, samt hvilke muligheder det kan skabe.     

RIB-bådtur på Lillebælt – vind i håret og sus i kroppen

Før vi samles til middag, inviterer vi til en forfriskende tur på vandet, hvor du får mulighed for at opleve Lillebælt med en spændende RIB-bådtur.  Lad os se, om I vælger høj hastighed eller den milde tur blandt marsvinene? 

En RIB-båd (Rigid Inflatable Boat) er en stabil og hurtig gummibåd med fast bund, der ofte bruges til redningsopgaver og patruljering – og nu til en unik oplevelse for os. GoSail stiller med erfarne skippere og både, der kan nå hastigheder op mod 90 km/t.  Husk varmt tøj og gerne vanter – vi glæder os til at byde dig velkommen ombord. 

Dagsorden for generalforsamling:

  1. Valg af dirigent 
  2. Valg af stemmeudvalg 
  3. Årsberetning 
  4. Fremlæggelse og godkendelse af sidste års regnskab 
  5. Fremlæggelse af budget og godkendelse af næste års kontingent 
  6. Indkomne forslag 
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer 
  8. Valg af suppleant 
  9. Valg af revisor 
  10. Eventuelt 

Ønsker du at opstille til bestyrelsen eller har du forslag, der ønskes optaget til behandling under generalforsamlingens pkt. 6, skal fremsendes skriftligt til bestyrelsen senest den 4. marts 2025. Forslag sendes til: info@kemi-og-life-science.dk.

Gå ikke glip af generalforsamlingen og temadagen - tilmeld dig her!