Cirkulær kemi - hvordan og hvorfor?


I dag er der mange virksomheder, der arbejder seriøst med cirkulær økonomi, FN´s 17 verdensmål og CSR.

En del af disse virksomheder bruger kemiske stoffer, hvor stofferne ikke bliver forbrugt, f.eks. proceskemilier i medicinalindustrien og fødevareindustrien. Disse brugte stoffer bliver i dag afhændet som affald, ofte som farligt affald.

Andre virksomheder bruger tilsvarende stoffer, f.eks. som råvare i deres rengøringsmidler, malinger eller lime.

Det vil derfor være nærliggende, at der etableres partnerskaber mellem de virksomheder, der bruger kemiske stoffer, men ikke forbruger, og de virksomheder, der kan overtage disse anvendte stoffer og bruge dem i stedet for tilsvarende jomfruelige stoffer.

Det vil mindske affaldsmængderne, forlænge levetiden for de kemiske stoffer og dermed mindske CO 2 aftrykket. Det er det vi kalder cirkulær kemi med cirkulære stoffer i centrum. Det er en indsats der er i tråd med FN´s verdens mål

Link til FN's Verdensmål.

 MUDP-projektdanner baggrunden for anbefalingerne

Baggrunden for vores anbefalinger er et MUDP-projekt, der blev gennemført i 2018/2019. Projektets officielle titel er ”Generering og anvendelse af kemiske stoffer” - i daglig tale ”GEAR-projektet”.

Kemi & Life Science har været hovedansøger og dermed projektansvarlig.

Projektet er gennemført med JURAAD Aps ved advokat Vibeke Plambeck som projektleder og DHI som underleverandør på den tekniske side. DHI's arbejde er udført af projektchef Jens Tørsløv og konsulent Peter Kortegaard

Link til samarbejdspartnere:

Juraad Aps - hjemmeside

DHI

MUDP

Centralt for gennemførelsen af projektet har været de deltagende virksomheder og deres engagement i gennemførelsen af projektet.

Nedenfor de deltagende virksomheder: