MUDP rapport for GEAR


Offentliggørelse af MUDP rapport for GEAR - Generering og genanvendelse af sekundære kemiske stoffer

Kemi & Life Science har sammen med Dansk Erhverv og en række medlemsvirksomheder og pharmasektoren arbejdet for at etablere et marked, som sælger genanvendt proceskemi fra bla. pharmaindustrien. Projektet tager sit udgangspunkt i opløsningsmidler og syrer/baser, som anvendes uden at blive forbrugt og som efter brug primært afvikles som affald. Dog afhændes nogle mængder afisningsmidler til forskellige renseanlæg på Sjælland, hvor det indgår som en let omsættelig kulstofkilde i renseanlæggene. Alene i Danmark vurderes det, at der årligt anvendes godt 16.000 tons opløsningsmidler, og tilsvarende mængder af syrer/baser, hvor de kemiske stoffer fortsat er tilstede efter endt brug. Det kan f.eks. være som proceskemikalie inden for bl.a. medicinal- eller fødevareproduktion eller afisningsmidler til fly.

Projektet har særligt afdækket de tekniske muligheder og udfordringer for, at der kan ske en ændring hos de virksomheder, der anvender jomfruelige stoffer, hvor stofferne efter endt brug fortsat er tilstede, og derfor ikke er forbrugt.  

 
Det tekniske resultat af projektet kan bl.a. sammenfattes med – ikke udtømmende og alle resultater fremgår af rapporten:

  • nyttiggørelse af kemikalier spiller ind i den miljøpolitiske agenda om cirkulær økonomi som en praktisk og konkret måde virksomheder kan arbejde med bæredygtig produktion på.
  • der er konkrete tekniske barrierer, som skal løses. Der er urenheder i de brugte proceskemikalier, fx farmaceutiske mellemprodukter, hvor aktørerne har en interesse i, at urenhederne ikke forhindrer genanvendelse teknisk set, men heller ikke giver effekter på menneske eller miljø.
  • rensning er en nøgleovervejelse inden for cirkulær kemi, for at give sikkerhed for både primære og downstream-virksomheder og for at styre hver eneste risiko.
  • at det derfor er vigtigt, at der sker en videreudvikling af eksisterende rensemetoder, så de miljømæssigt og energimæssigt er optimale, samtidig med at det opnåede rensningsresultat opfylder en downstream-brugers kravspecifikationer. 

Konklusionerne for rapporten peger på, at der er brug for oprenselsesteknologi, hvorfor Kemi & Life Science er hovedansøger på MUDP projektet GEAR 2, som på nuværende er under behandling af MUDP bestyrelsen.

Læs den fulde rapport